Udfordringer ved kølemidler
Udfasningen af kølemidler med stor miljøbelastning betyder, at der skal ske ændringer i anvendelsen af kølemidler i både eksisterende og nye køleanlæg.
Verden over er man i gang med at udfase kølemidler med stor miljøbelastning. CFC’er og HCFC’er (freon), som har stor ozonlags- og drivhuseffektiv, anvendes derfor ikke længere i nye anlæg på grund af regulering af området fra myndighedernes side.
Som erstatning for CFC’erne benyttes nu ofte de klorifri HFC-gasser som kølemiddel. De har imidlertid en relativt stor GWP-værdi – det vil sige drivhuseffekt. Ved at regulere området ønsker EU og den danske regering derfor også at erstatte HFC’erne med mere klimavenlig kølemidler.
HFC’erne er meget udbredte på trods af, at der på langt de fleste anvendelsesområder i dag findes mere klimavenlige alternativer med væsentlig mindre klimapåvirkning. Disse nye klimavenlige kølemidler er kendetegnet ved at have enten ingen eller en lav GWP-værdi (Global Warming Potential).
GWP-værdi for kølemidler
GWP-værdien for et kølemiddel er et udtryk for, hvor stor en skadelig miljøpåvirkning det pågældende kølemiddel har på den globale opvarmning over en periode på 100 år. GWP-værdien angiver, hvor stor drivhuseffekten er sammenlignet med drivhuseffekten fra udledning af 1 kg CO2. Hvis et kølemiddel fx har en GWP-værdi på 3.000, betyder det, at udledning af 1 kg af stoffet påvirker drivhuseffekten på samme niveau som 3.000 kg CO2 i forhold til påvirkning. Jo lavere GWP-værdi, des bedre.
TEWI-værdi for køleanlæg
Udledningen af CO2 fra et køleanlæg består af to dele:
- den indirekte udledning fra anlæggets energiforbrug til drift
- den direkte udledning fra de kølemidler, der benyttes i anlæggene
Det er den samlede CO2-udledning fra begge kilder, der danner grundlag for at kunne beregne den globale opvarmningseffekt af et konkret køleanlæg. Dette kaldes TEWI-værdi (Total Equivalent Warming Impact). Formlen for at beregne TEWI-værdien er:
Eksisterende anlæg
Mange eksisterende køleanlæg indeholder og serviceres med kølemidlet R404A (GWP 3932) eller tilsvarende problematiske gasser, der er forbundet med stor drivhuseffekt. Ifølge F-gasforordningen er det efter den 1. januar 2020 forbudt at anvende HFC-kølemidler med GWP over 2.500 (bl.a. R404A og R507A) til service og vedligehold på anlæg med fyldning over 40 ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til fyldninger på ca. 10 kg for R404A og R507A.
Selv om de mere klimavenlige alternativer stort set umiddelbart kan erstatte R404A mv., og ofte både er mere energieffektive samt billigere i indkøb og ved service på grund af en lavere afgift, sker udskiftningen til klimavenlige kølemidler ikke hurtigt nok.
Årsagen er blandt andet, at der typisk er en betydelig merudgift ved selve skiftet fra ét kølemiddel til et andet.
Det hænger sammen med, at der er en relativt kompliceret sammenhæng mellem et anlægs energiforbrug og det kølemiddel, der benyttes i anlægget. Det betyder, at selv om den direkte udledning af CO2 mindskes betydeligt ved at skifte til et klimavenligt kølemiddel med lav GWP, kan man risikere at øge energiforbruget så meget, at den samlede CO2 udledning i anlæggets levetid forøges – i stedet for at minimeres.
God rådgivning og beregninger af TEWI-faktoren er derfor afgørende for at opnå alle fordelene ved at skifte kølemiddel.
Nye anlæg
For nye anlæg er der ligeledes behov og mulighed for større udbredelse af klimavenlige kølemidler.
Anlæg med klimavenlige kølemidler er ofte mere økonomiske i drift end de traditionelle med HFC som kølemiddel. I dag er udgiften til anskaffelse af anlæg med klimavenlige kølemidler imidlertid typisk højere end udgiften til at anskaffe anlæg med HFC-baserede kølemidler.
Det betyder, at ejerne af anlæggene har brug for at kende til fordelene ved at investere mere i anlægget til at starte med – for til gengæld at opnå god energiøkonomi og lavere CO2-udslip i hele anlæggets levetid.
Prisforskellen mellem anlæggene vil sandsynligvis gradvist blive udlignet, efterhånden som de klimavenlige kølemidler bliver mere almindelige – men det kræver, at flere anlægsejere bevæger sig i mere klimavenlig retning.